Mandag blev der indgået budgetforlig for Vejle kommune. Samtlige partier i Vejle byråd står bag.
Budgettet er et udtryk for status quo og så lidt lapperier hist og her.
I teksten til budgetaftalen hedder det: ”Vejle kommunes økonomiske styring er baseret på stram styring, omstilling og skarpe prioriteringer. Forligspartierne ønsker at fastholde denne styring, der over en længere periode har vist sig at være helt afgørende for stabilitet i vores velfærdsydelser. ” (Mine understregninger)
Stabil betyder ifølge nudansk ordbog: fast, varig og pålidelig.
Her må det så betyde en fast, varig og pålidelig udhuling af velfærdsydelserne.
Stram styring.
Forligspartnerne klamrer sig til den ramme, der er udmeldt fra aftalen mellem KL og regeringen. Ja, vel er der en rammeaftale og ja der er risiko for sanktioner. Men rammen er for samtlige 98 danske kommuner og der bliver først tale om sanktioner, når samtlige landets 98 kommuner har overskredet den samlede ramme. Derfor er muligheden for at udfordre rammen til stede, hvis viljen var der. Vejle kommune har pengene i kassen til at udfordre, men der mangler politisk vilje.
Omprioritering og nytænkning.
Der tages udgangspunkt i et såkaldt teknisk budget, som er en videreførelse af sidste års budget, som var en videreførelse af forrige års budget, som var en videreførelse af tidligere budgetter osv.
Forudsætningen er altså, at tidligere års beslutninger er rigtige og urørlige. Det er der ikke så meget nytænkning eller omprioritering i.
Måske skulle der kigges på hele budgetproceduren. Gøre hele budgetlægningen til en politisk øvelse og ikke kun politisk behandling af ca. 1% af det samlede budget.
Af de ca. 1% drysses så lidt milde gaver ud hist og her. Jeg vil medgive forligspartierne, at disse prioriteringer for de flestes vedkommende er gode og nødvendige
Men det retter jo ikke op på noget som helst. Det vender ikke den stabile nedadgående kurve for vores velfærd. Det sætter ikke Vejle på Danmarkskortet, som den kommune, der går forrest i klimakampen. Det løser ikke de trafikale problemer eller sikrer skolevejene og de bløde trafikanter og sidst men ikke mindst er vores svageste borgere – de socialt udsatte – slet ikke nævnt.
Budgetforliget afspejler manglende vilje til at udfordre, omprioritere og tænke nyt.
Det bevarer status quo og foregiver at alt andet ikke er muligt.
Lone Johansen
Byrådskandidat for Enhedslisten