Socialpsykiatrien
Bryggen næste gang?
Socialpsykiatrien er udfordret på mange punkter. Der er mangel på fokus og handling – også fra politisk hold – hvor området trods den ene tragiske episode efter den anden har ligget i syltekrukken i årtier.
For det første har Socialpsykiatrien brug for bedre samarbejde mellem psykiater, læge og socialsygeplejerske. Der mangler en mellemmand til at være tovholder for den enkelte person. For som det er lige nu, er kommunikation blandt de nævnte fraværende og præget af misforståelser.
For det andet mangler der personale, som er menneskelig overfor både beboere, patienter og kolleger. Det er kernen i at arbejde med mennesker. Personalet har brug for flere ressourcer, og arbejdsgivere skal gøre mere for at fastholde og rekruttere personale. Som der ser ud lige nu, er der personale, som mangler uddannelse eller redskaber til håndtering af syge mennesker med forskellige svære diagnoser.
Når en patient bliver udskrevet, så er det fordi “personen opfører sig ordentligt igen” – også selv om personen fortsat er stærkt psykotisk, eller er til fare for sig selv eller andre. Men mange personer er dygtige til at spille ”normale”, så de bliver hurtigere udskrevet.
At personalet oplever kvælertag, trusler, mv får næppe flere til at arbejde inden for området. En ond cirkel, der skal stoppes øjeblikkeligt. Der er brug for flere socialsygeplejersker i sundhedsvæsenet samt bedre vilkår for personale. Desuden skal der investeres mere i personalets sikkerhed og vilkår, samt stilles penge til rådighed til at uddanne personaler og klæde dem på.
Når en syg person skal ledsages til hospital besøg, så er der brug for en socialsygeplejerske til at tage imod. Hverken Socialpsykiatrien eller personen ved, hvad der er af borgerrettigheder.
Hvorfor kan en person, der beder om hjælp, ikke få det? Og – som i Fields – hvor en syg person selv beder om det, fordi han selv er bange for, hvad han kan finde på. Der er ikke nogen som vil påtage sig ansvaret for, hvad der sker efterfølgende. Der er syge og sårbare personer, der bliver kastet rundt i systemet og ofte ikke ved, hvad deres rettigheder er.
Hvornår – og hvor – sker den næste tragiske episode? På Fredericia Banegård? I Kolding Storcenter? Eller i Bryggen…?