Så skete det – igen! Sidst på en hospitalsafdeling i Brøndbyøster, hvor en psykiater, der forgæves har forsøgt at hjælpe en patient, blev dræbt. Endnu et overfald, og ingen hjælp til at undgå tragedien. Og endnu et nyt kapitel i den alt for autentiske bog om svigt i psykiatrien. Den håndfuld penge, der spares ved at sende en psykisk syg hjem, er en kortsigtet investering, der i yderste konsekvens kan koste menneskeliv. Og det er sket mange gange, og med den politik, der fortsat bliver ført på området, tyder uhyggeligt meget på, at vi ikke har set det sidste dødsfald endnu!
For kort tid siden stod Sophie Løhde med glorie om hovedet og pralede af sit ”historisk store løft” på området, med udgangspunkt i en 10-årsplan fra 2019. Mange svært psykisk lidende ikke set noget til de nye initiativer, og halvdelen af tiden i den 10-årsplan er altså snart gået. Og denne ovennævnte sag med knivstikkeri og tryglen om hjælp kunne have været undgået, hvis der havde været handling bag smukke ord om hurtig hjælp. Skyderiet i Fields skete for et par år siden, hvor både den syge og dennes pårørende – præcis som i seneste sag – forgæves forsøgte at få hjælp. Så Sophie Løhde: Hvornår ser vi noget effektivt? Vi venter…stadigvæk!
Johan Kristensen, kommunalbestyrelsesmedlem i Svendborg Kommune for Enhedslisten
Lasse Schmücker, næstforperson for børn-, kultur- og fritidsudvalget i Byrådet Middelfart for Enhedslisten
Enhedslisten-Odenses Bestyrelse, Enhedslisten-Vejles bestyrelse, Socialistisk Ungdomsfront (SUF) i Vejle
Se Sophie Løhdes svar:
https://jv.dk/debat/enhedslisten-forsoeger-at-loebe-fra-sit-medansvar-for-tilstandene-i-psykiatrien