Mette Frederiksen skal være hele Danmarks statsminister

Mette Frederiksens nytårstale var smuk og velformuleret, men for ensidig. Der var for meget snak om børn, hvilket naturligvis er et meget vigtigt emne, men alt for mange andre udfordringer for et solidarisk samfund blev mere eller mindre overset.

Klimakrisen? Kortfattet, omhandlede ikke tiltag inden for kernen af problemerne, men om de unges holdninger og kamp for bedre miljø.

Ældrepolitik? Få liner.

Arbejdsløshed? Ikke nævnt med et ord.

Stress i den offentlige sektor (heriblandt lærere og pædagoger, som også spiller en meget vigtig rolle i børn og unges liv, og en hjælp til dette ville alt andet lige gavne hendes målgruppe endnu mere)? Ikke nævnt med et ord.

De udmarvede sygehuse og psykriatien? Ikke nævnt med et ord.

Naturligvis kan hun ikke komme ind på alle temaer i løbet af et kvarter, men ovenstående er centrale aspekter inden for udvikling af et solidarisk, sundt samfund; og er desuden – trods flere års fokus på det i medierne – stadig aktuelle problemer.

Vil Mette Frederiksen udvikle velfærdsamfundet, bevare den tillid og støtte, hun har fået fra befolkningen, må hun kigge i alle dele af samfundet.

Det er ikke nok at være børnenes statsminister. Hun skal være hele Danmarks statsminister.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + = 16