Flemming Leer Jakobsens 1. maj tale 2018

Flemming Leer Jakobsen, Enhedslisten Vejle 1 Maj 2018

Slået op af Enhedslisten Vejle i 1. maj 2018

 

Tak for ordet!

I den forløbne tid har overenskomst forhandlingerne taget meget medie tid.

& ikke uden grund.

Men den største succes var den musketered, der på tværs af fag har forenet grupper i Danmark. Fra SOSU´-assistenten til jurister i DJØF til sygeplejersker på sygehusene stod de alle skulder ved skulder ved demonstrationer. Også her i Vejle

& de sendte et stærkt signal til de offentlige arbejdsgivere om, at de står sammen. 10.800 tillidsmænd forsamlet i Fredericia den 22. marts var det største eksempel på at fællesskab nytter !

Jeg var selv nede i Fredericia & opleve den mangfoldighed af fag, der var forsamlet. Der var fra alle leder & kanter i den offentlige sektor.

Det var en stor glæde, at se så mange forsamlet om én fælles sag.

Men samlet har de offentlige fagforeninger også sat en øm finger på, at mange offentlige arbejdspladser er pressede. Endda så pressede, at de end ikke kunne stille med et nødberedskab.

Det handler også om tryghed.

I mange år har den offentlige sektor været under et politisk pres. Et pres, der har sat grænser for udgifterne. Et pres, der har skåret ind til benet. Et pres, hvor det blev tydeligt at der mange steder er skåret længere ind end kun til benet.

For kan en sygehus afdeling end ikke stille med personale til et nødberedskab. Så er den gruelig gal.

Men bag den fælles kamp for bedre forhold for de ansatte ligger også en kamp om at fravriste den offentlige sektor fra det økonomiske jerngreb. Regeringen fjernede kravet om 2 procents effektivisering for regionerne her i 2018. Der var jo valg sidste år.

Enhedslisten er imod kravet om 2 procents effektivsering. Vi har længe råbt op om det urimelige i effektiviseringer, der i den sidste ende er med til at skabe utryghed. Både blandt personalet, men også for dem der har behov for det.

De offentlige ansatte knokler. De tager ekstravagter på sygehusene for at få det til at hænge sammen. Jeg har selv som pårørende oplevet, hvordan sygeplejersker tager 12 timers vagter for at få det til at hænge sammen. Både for at være ansvarlige over for patienterne, men også for at være ansvarlige for deres kollegaer.

Men vi kan ikke være det bekendt over for de ansatte, at de skal slides op. De skal alle kunne holde til deres arbejde, til de går på pension. Vi kan som samfund ikke være andet bekendt !

At være offentlig ansat skal ikke føre til nedslidning på grund af lange vagter. At være offentlig ansat skal ikke føre til stress, der i værste fald til kan til sygemelding.

For der er råd til at skabe mere tryghed.

Enhedslisten har 100 forslag, der kan gennemføres på 100 dage.

De er fuldt finansierede. De er endda overfinansieret.

For vi er ved at være godt trætte af at høre, at vi bare vil bruge pengene uden at vise hvor de kan indkræves henne.

Der er også forslag på arbejdsmarkedsområdet.

For alle de, der hører til uden for fællesskabet på arbejdsmarkedet & i dag ikke kan få et fleksjob. Der ønsker vi en statslig fleksjob – virksomhed. Den skal på 3 år sikre arbejde til 10.000 personer visiteret til fleksjob.

Vi ønsker også sociale klausuler i offentlige udbud
Virksomheder, der tager et socialt ansvar skal have forrang ved alle offentlige udbud i stat, kommuner & regioner.

Vi også sikre offentlige ansattes ytringsfrihed. Alt for ofte mangler deres stemme. Det skal sikres ved omvendt bevisbyrde. Arbejdsgiveren skal bevise, at det ikke er på grund af offentlige udtalelser at folk bliver fyret eller forflyttet.

Vi vil også afskaffe kontanthjælpsloftet ! Den har skabt mere fattigdom. Det kan vi ikke være bekendt.

Samtidigt ønsker vi, at den stramme økonomiske jerngreb som følge af budgetloven af den offentlige sektor bliver fjernet. Den er indført på grund af EU’s finanspagt.

For det handler om tryghed.

Tryghed for at pårørende til en dement ikke skal frygte, at vedkommende forlader plejehjemmet på grund for lav personalenormering.

Kontakt os, hvis du selv har forslag til et konkret forslag til forbedring. Vi i Enhedslisten har brug for alle gode forslag, der kan rette op forholdene. – Hvis det skal lykkes at få indført en anden politik herhjemme. Så har vi brug for mere opbakning. Ikke kun i meningsmålingerne. Men også i det konkrete arbejde med at ændre politikken på alle områder.

For lige nu har de fleste andre partier kun en dagsorden. Nemlig at skære ned. De er med til at skabe mere utryghed.

Det er faktisk lige som om, at er der bare en lille flig af noget der giver tryghed. Så skal der spares eller skæres væk.

Men sådan behøver det ikke at være.

Vi kan sagtens skabe mere tryghed på alle områder herhjemme.

Det gælder lige fra vuggestuer til plejehjem til alle dele af sundhedsvæsenet.

Der er også råd til skabe tryghed om dem uden for arbejdsmarkedet.

Men
Vi har råd til velfærd. Vi har ikke råd til at lade være. For det kommer igen mange gange.

Måske ikke lige i noget, som kan ses i nogle regneark. Men i menneskelig livskvalitet.

Overenskomstforhandlingerne viste, at det nytter at stå sammen i fællesskab.

Ved at gå sammen i fællesskab. Så kan du mere, end du kan alene. Jeg tror, at musketereden er den vigtigste erfaring. Den viste nemlig, at ved at stå sammen. Så kan du flytte mere end som en enkeltperson. Den erfaring er vigtig.

Det er også på grund af fællesskabet, at vi er aktive i Enhedslisten. Der er meget der skal ændres herhjemme.

Men kun gennem fællesskab kan det lykkes.
Fælleskab fungerer !
God arbejdskamp ! God 1. Maj !